mandag den 31. december 2007

En sidste hilsen

Året lakker mod ende og forude venter et nyt og ubrugt år - det bliver spændende at se, hvad 2008 tilbyder os. Mange har de sidste dage forsøgt sig med diverse forudsigelser, så lad os nu se om de holder stik.
Vi er pt. ved at færdiggøre aftenens nytårsmenu.
Forret: Melonsalat med rejer og små lakseruller
Hovedret: Grillet roastbeef af ungkvæg med kartoffelroulade og diverse salater
Dessert: Hvid chokolademousse og toffeebrownie med vanilieis og sharonfrugtsauce

Godt nytår til jer alle.

fredag den 21. december 2007

.... igen-igen

Ja, så blev det Alexanders tur til at blive ramt af skoldkopper. Den lille gut tager det nu i stiv arm, der er endnu heller ikke kommet så mange, men lad os nu se, hvordan han ser ud, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Har jeg forresten fortalt, at jeg har juleferie fra i dag kl. 14....

torsdag den 20. december 2007

Ansigtsbogen

Er nu også at finde på Facebook. Har allerede fundet et par af de gamle klassekammerater fra bl.a. Hasseris Gymnasium. En af kammeraterne opfordrede til at sprede rygtet om at mødes til gymnasiets fødselsdagsfest næste år i november - vi har 10 års jubilæum til sommer...tænk sig en gang.

tirsdag den 18. december 2007

Du ved du er fra Aalborg når....

- Du refererer til "Vesterbro" som et gadenavn.
- Du er vant til at høre ordene; "Jeg kom liig gåens henad gaaadn".
- Eller for den sags skyld; "så fyred han mig liig én i hood´e" - Man siger hunneeeree kroner (100 kr)
- Du har brugt undskyldningen "broen var oppe".
- "Overmaje" er det mest udtryksfulde tillægsord du kender
- Du ved hvem manden med "VAGTTÅRNET" er
- Du synes Nørresundby af en eller grund er forkert.
- Du er klar over at Karneval i Aalborg er større end karneval i Kbh.
- Det varmer dit hjerte at støde på "jeg elsker blondiner"-dværgen.
- Du ALDRIG er i tvivl om hvor folk går hen, når de siger "i Gaden".
- Du konstant bliver irriteret over folk der staver det "Ålborg".
- Du kan møde en ny fyr/pige i byen og være sikker på at du kender en, der kender en, der kender vedkommende..
- Det aldrig har faldet dig ind det kunne være farligt at gå hjem alene kl. 4 om morgenen.
- Du møder manden med firkantet hul i hovedet hver dag og han stadig ikke husker dig.
- Du kan udtale 'Prøvliåhørhær' som det var ét ord.
- Du bliver pavestolt når Aab vinder.
- Du føler dig stødt når AaB fejlagtigt staves Aab.
- Du omtaler centrum som "midtbyen"
- Du undres over at bartendere i Århus spørger "en stor?" når man bestiller en fadøl.
- Du bliver chokeret over at skulle betale for at komme ind på et diskotek!
- Du kan udtale "save", så andre lokale ved at der er tale om en tackling, der var lidt for "maje".
- Du ved, at modstanderen altid har 0 på Aalborg Stadion og i Gigantium Isarena.
- Du stadig synes, at farlig fredag er det sjoveste radioprogram nogensinde!
- Du synes alt over en 10'er for en fadbamse er overpris.
- Du ved at dobbelt-up ikke betyder en øl for det halve, det betyder to øl for det samme.
- Du ved, at 'Gøgleren' ikke er en person der kan smarte tricks, men dog et sted hvor de ansatte skulle kunne nogle tricks efter sigende..
- Du kan sige: prøv liii a hør hær....uden at bevæge læberne... og i to stavelser
- Du har aldrig været beskidt men tit været "måve"
- Du er stiv lørdag formiddag sidste weekend i maj

torsdag den 13. december 2007

Blogprisen 2007

Har du afgivet din stemme? Finalen om at blive årets blogger 2007 er skudt i gang. Klik her for at stemme.

tirsdag den 11. december 2007

To små julenisser

Kunne ikke stå for disse søde julenisser. Er de ikke søde?

Den decadente

Skulle jeg julekategoriseres, så er jeg efter sigende være den decadente juletype, og om den type siges der:
"Julen har englelyd, er dit julemantra. Du glæder dig mest til at
slappe af i ferien, og betaler dig gerne fra, at skulle stå og slave i
køkkenet. Din jul skal være fyldt med luksus, refleksion og selvforkælelse. Du
er et nyssgerrigt og eventyrlystent menneske, så julen kan ligeså vel holdes i
en støvet hytte i Vietnam, som hos faster Else på Amager."

Hvilken type er du? Prøv selv testen på BT.

Prikken over i'et


Og det ser værre ud nu - stakkels Tulle

lørdag den 8. december 2007

Det var pokkers

Jeg troede og håbede på, at vi endnu engang ville styre lige udenom. Alle de andre gange, har vi været heldige. Jeg troede ikke det ville ramme os endnu (lidt naivt måske). Sker det ikke altid for naboen? Jeg taler om SKOLDKOPPER.
Natasha er ramt. Det startede med en lille prik i panden og nu..... Ja måske kan jeg vise billeder af det i morgen når hun står op igen. Er der nogen derude, der har hørt om skoldkopper, som er kommet fredag og forsvundet til mandag morgen???? Nå ikke! De kan nok se frem til en "jeg holder barns første sygedag i dag"-opringning - altså mine kollegaer. Der skal plejes bigtime, så vi kan få hende frisk til jul. Det er da altid noget, at julekortene er lavet....

lørdag den 1. december 2007

Det sørme, det sandt....

DECEMBER. Ja, så blev det 1. december, og nu starter juleriet for alvor. Lys skal tændes, drillenisserne har fundet vej til vores matrikel og til børnenes glæde, skal diverse julekalendere åbnes.

I dag har vi været til bolchedag på Bedstes arbejde. Men der blev lavet meget andet en bolcher. Vi lavede hjemmelavede flødeboller med marcipanbund. Hjemmelavet vingummi, 4 slags bolcher og flødekarameller. Det var en superhyggelig dag, så nu har vi både juleslik og konfekt og mon ikke det holder hele julen?
Glædelig 1. december allesammen....