tirsdag den 12. august 2008

Første dag

Første dag i børnehaveklassen! En stor dag er endelig kommet. Natasha er blevet skolepige. Tænk en gang - SKOLEPIGE.
8.10 ringede klokken ind på skolen. Børnehaveklassebørnene skulle møde 1 time før de øvrige elever, og med et pressefremmøde større end ved royale begivenheder havde skolens mindste elever deres første time.
Efterfølgende var der morgensamling og morgensang i skolens aula. Alle skolens elever og ansatte samles hver morgen til morgensang, og hvis der er en fødselar hyldes denne med hurra og flag på blusen. Er der nye børn eller voksne bydes de velkommen med klapsalver - i dag var der 22 (2 i 4. kl) nye - og hver og en fik en klapsalve med på vejen:)
Efter morgensamling blev det tid at sige farvel til de fremmødte forældre. En tilværelse som skolepige skulle for alvor startes - Natasha klarede det så flot, men jeg kunne se blandt de andre børn, at der var mere end een med meget blanke øjne. Det er altså også stort at skulle starte i skole.

Ingen kommentarer: