fredag den 2. november 2007

Han er snu, den bette

I morges, da jeg var ved at give Alexander bukser på, lagde han armene rundt om min hals og sagde:
"Åh mor, jeg kan godt li' dig..."
Nej hvor var det sødt sagt, tænkte jeg, måske lidt for hurtigt, for umiddelbart lød det:
"... men jeg vil altså ikke have futsko på!"
I dag har jeg Natasha med på arbejde. Der er pædagoisk dag i børnehaven, og vi havde på forhånd meldt ud, at vi ikke havde behov for pasning til Natasha, for Flemming havde/kunne få fri fra arbejde, så no problems....
I går gik det så op for os, at Flemming alligevel havde undervisning i dag, så Natasha er med mig på arbejde, og det går bare så fint. Hun opfører sig eksemplarisk og har charmeret sig ind på mange af kollegaerne.

Ingen kommentarer: